Flashforge Denmark er blevet udpeget af den kinesiske producent Flashforge som officiel sælger af deres 3D printere i Danmark. Vi har et stærkt samarbejde med producenten og blandt andet derfor indgående kendskab til Flashforge's printere, som tilbydes på vores webshop.
Flashforge Denmark er en del af virksomheden NILAS3D, der har flere års erfaringer med 3D design og 3D print. Igennem NILAS3D tilbyder vi servicering og teknisk vejledning ifm. brugen af printere købt i vores webshop. Du kan læse mere om NILAS3D samt producenten Flashforge nedenfor.
Flashforge 3D Printer produceres af virksomheden Zhejiang Flashforge 3D Technology Co., LTD, der blev etableret i 2011. Virksomheden er iblandt verdens førende producenter af udstyr og materiale til 3D print.
Producenten tilbyder produkter og løsninger på tværs af den industrielle værdikæde, herunder produkter i kategorierne 3D printere, filamenter, 3D design software og 3D print services. Flashforge's produkter bliver eksporteret til næsten 100 lande og bliver bl.a. anvendt inden for uddannelse, sundhedssektoren, reklamebranchen og andre områder. Producentens mål er at være bedst med hensyn til kvaliteten af deres produkter og tilfredsheden af slutbrugeren.
NILAS3D
består af et hold erfarne ingeniører, der er specialister i
fremstillingen af 3D printede prototyper såvel som endelige produkter.
Virksomheden hjælper sine kunder fra ide til koncept ved hjælp af
forskellige 3D designredskaber og printteknologier. Ingeniørerne hos
NILAS3D har dybdegående kendskab til Flashforge's 3D printer, da de
anvender dem i deres daglige arbejde.
Blandt
styrkerne af NILAS3D er designet og produktionen af forholdsvis store
objekter. Virksomheden har tidligere produceret en skræddersyet front
til en elbil for en kunde, der ønskede at forfine sin drømmebil. For
andre kunder har NILAS3D printet en stor kopi af den Kongelige Opera i
København og en to meter høj reklamefigur.